mandag den 26. november 2012

Frokostdate

I dag var jeg så heldig, at jeg kunne spise frokost med min mand! :) På Langhoff & Juul i Guldsmedegade. Rollen som mor og far er hård i øjeblikket! Silke er konstant grænsesøgende, og i går brugte vi en hel time på at putte hende! Normalt er begge vores børn virkelig nemme at putte og falder lynhurtigt i søvn. Men i går ville Silke ikke sove. Hun skreg og skreg og blev ved med at stå ud af sin seng, mens vi blev ved med at lægge hende tilbage! Helt ærligt så tror jeg ikke, at det er helt galt, når jeg siger, at hun nok kom ud af det værelse 50 gange ... Belastende(!) Heldigvis havde vi ikke - som de fleste danskere - gået og sukket efter, at klokken skulle blive 20.00, så vi kunne se finalen i Forbrydelsen :-) Så hendes lille stunt ødelagde i det mindste ikke planer om en god TV-aften. 

Rugbrødsmadderne var bedre dengang halvdelen af butikken solgte sko! Men slet ikke værst. På billede 2 kan I se, at jeg snart må få mig en ny telefon med et bedre kamera!    

10 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til, at min D bliver større, men det der grænsesøgning ser jeg ikke frem til. Men godt at I havde en god frokostdate...

    SvarSlet
  2. :-) Det driver mig til vanvid! Men måske kommer det ikke til at fylde så meget hos dig? Man har vel lov at håbe:) KH K

    SvarSlet
  3. Dejligt sted. Vi havde begge børn med derned til fredagsaftensmad for et par måneder siden, og det er også dejligt børnevenligt. Super lækkert kød og hyggelig stemning. Dejligt med en frokostdate uden børn - dem kunne vi også sagtens bruge nogle af. Jeg oplever, at alt med kids er i faser, så jeg trøster mig med at det går over igen, selvom det kan være svært at tænkte på, når man står midt i det. Ea er også i en fase nu, hvor hun prøver af mht. at bestemme. Hun tror hun kan bestemme over alt og alle, hvornår hun skal i vuggestue eller om hun skal sove lur eller ej. Alt skal diskuteres, og der kommer som regel en konflikt, fordi det jo er os, der bestemmer. Jeg ser frem til næste fase, som forhåbentlig involverer et eller andet mindre konfliktfyldt. Kh Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide med aftensmad i byen! Synes også at det virker ret sundt, det mad de serverer! Glæder mig også til næste fase:-) Kh K

      Slet
  4. Det er så lækkert når man får lidt forældretid...
    Håber for jer at Silkes "fase" snart er ovre.... Det er bare så opslidende, når de kære børn skal være på tværs! Heldigvis er vores den ældste (3 1/2) ret medgørlig! Til gengæld er nr. 2 (16mdr.) en spilopmager som man kan tage ned fra sposebordet, eller andre steder de første 20 gange fær hun finder på noget nyt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak - det håber jeg også:-)

      Slet
  5. Det ser skønt ud! Dejligt, I havde en god date - det kan virkelig være tiltrængt når man har et barn i en udfordrende fase. Det har vi også gjort en del i her - når vi begynder at snerre for meget af hinanden, så ved vi, at det er tid til fred og ro og kærestetid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det bedste! Fred og ro til bare at spise og snakke:-)

      Slet
  6. Hvor ser det hyggeligt ud - det må da prøves næste gang vi er på de kanter :)
    Vi havde også en længe ventet og velfortjent kæresteaften for et par uger siden, det er virkelig godt givet ud - vi har nemlig også en lille en der ynder ordet 'nej' :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skal I gøre :) Og du har ret - det er så godt givet ud! KH K

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It