Viser indlæg med etiketten Barnedåb. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Barnedåb. Vis alle indlæg

torsdag den 5. juli 2012

Rigtig ferie lige om hjørnet

I morgen tager vi i sommerhus ved Vesterhavet! Det bliver dejligt med sådan rigtig ferie! Væk fra de der lavpraktiske huslige opgaver! Jeg er ikke rigtig god til at holde ferie herhjemme. Der er altid liiige et eller andet, jeg lige kan ordne. På ferie slapper jeg heelt af! Så forvandles jeg til ferie-Kirsten, som G kalder det :) Det ser han vist også lidt frem til i morgen, når vi lander ved vandet! 
I dag har vi spist morgenmad på Godsbanen i Århus' Folkekøkken. Vi bor lige ved siden af, så det er dejligt nemt at gå derover til en smule selvforkælelse:) Vi holdt iøvrigt også Theos dåb der i maj! Udover at det rent praktisk var rart at holde dåbsfesten et sted, der lå tæt på, hvor vi bor, så faldt selve Godsbanen og Folkekøkkenet også helt i hak med vores ønsker for den dag; Rummelig lokaler med plads til børn, en dejlig gårdhave, skøn mad og fede lokaler med skæve og rustikke detaljer! 
I dag havde jeg desværre kun mit kamera i min telefon at tage billeder med, så kvaliteten er ikke i top. Men Karen har tidligere taget nogle flotte billeder af stedet.    
Vi har også haft tid til at lege i haven og grille burgere med dejlige venner! Og så har jeg fået syet de ternede bukser til Theo. Dem får I et par billeder af i morgen. God ferie til alle jer andre, der måske også holder ferie nu? Og til jer der stadig har den til gode:) KH K 









mandag den 25. juni 2012

Barnedåb på en regnvejrs søndag

I dag har vi været til barnedåb hos lille August. Hans forældre holdt festen i storebror Markus' vuggestue - smart! Især når der er mange gæster med børn. Der var legetøj for alle pengene, og omgivelserne var jo virkelig børnevenlige! 

Under festen spillede Sofia to numre - hun er intet mindre end en fantastisk sangerinde, og du kan høre hendes musik her! Tænk, at være så talentfuld.   

Silkes kjole er en Camille kjole, jeg har syet for efterhånden lang tid siden i samme stof som en af Lines versioner. 
















Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It