Viser indlæg med etiketten Theo. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Theo. Vis alle indlæg

lørdag den 13. juli 2013

Stribet sommerhat

I husker måske disse stribede bukser? Den anden aften, da Gustav spillede fodbold, syede jeg en sommerhat til Theo i en rest fra bukserne. Mønsteret er fra Elsebeth Gynthers "Børnetøj du selv kan sy", og mit første forsøg på en sommerhat. Og nu hvor jeg har fået hul på bylden, tænker jeg helt sikkert at sy flere. Et nemt og hurtigt lille syprojekt, synes jeg. Især når andre har udtænkt, hvordan man syer skyggen på. Tak for det ;) Jeg har i øvrigt brugt vlieseline, men tænker, om det overhovedet er nødvendigt? Jeg springer gerne over, hvor gærdet er lavest, som I måske kan fornemme .... KH K :)

PS: Theo var desværre ikke så begejstret for at lege model, så billederne er knap så gode ...


lørdag den 6. juli 2013

Mors dreng!

Se lige hvor sød han er! :)

Vi er gået på ferie. Hele 3 ugers afslapning venter forude. Og en uges ferie på Sardinien! Ikke dårligt. I går aftes fejrede G og jeg ferien med en tur på Det gamle apotek i Jærgergårdsgade! Det kan varmt
anbefales.

KH K :)




onsdag den 12. juni 2013

Den brede sømandsstribe

Jeg kunne ikke stå for den brede stribe heller, så jeg fortsætter med striber... Og jeg opdagede efterfølgende, at de rent faktisk minder meget om disse
Bukserne er lavet i str. 2 år, så i øjeblikket er de lidt for store til Theo, men da stoffet er lidt kraftigere i kvaliteten, synes jeg gerne, at de også må passe ham hen på sensommeren også. Faktisk tænkte jeg, da bukserne var færdige, at jeg ville sætte elastik i benene, fordi jeg synes oplægget blev lidt for nørdet ... Nu hvor jeg ser bukserne fra Bobo Choses, synes jeg også, at det ville være pænere med elastik i benene, så det tror jeg, at jeg tilføjer. KH K  




søndag den 9. juni 2013

Grønne bolchestriber

... flere striber! Denne gang grønne bolchestriber i den helt rigtige tynde bomuldskvalitet. Perfekt til sommervejret. KH K :) 

PS: More stibes stripes to come ... 

tirsdag den 4. juni 2013

Mælkedrengestriber

Theo har fået nye bukser. I mælkedrengestriber som jeg E L S K E R. Men måske tog min kærlighed for striber lidt overhånd denne gang ... Jeg har i hvert fald indkøbt stof til fem par bukser til Theo. Alle i striber! ... Nu skal jeg bare finde tiden til at sy dem.

Første par er syet efter Minikreas posebukser, men jeg har taget noget af vidden i benene, så de ikke poser så meget som Minikreas model. Her kommer modellen iført mælkedrengestriber og kortærmet body fra Cosilana.


mandag den 20. maj 2013

Cardigan

Min lille, store dreng i mormors hjemmestrikkede cardi med små bronzeknapper. På et tidspunkt overvejede jeg at brodere en kant i en kontrastfarve rundt forneden, men jeg er faktisk blevt glad for det helt økologiske look. Håber I har nydt Pinsen? KH K


søndag den 13. januar 2013

Theo rocker chris

Theo skulle da også have et par Chris sweatpants, ligesom så mange andre blogger-børn :) JEG, som ellers HADER alle former for strækstof, må siges at være blevet positivt overrasket over, hvor nemme de egentlig var at sy! Og så oven i købet ende ud med et helt pænt resultat. Fantastisk! Jeg lavede en fejl med linningen, men jeg orkede ikke lige at lave det om. Pyt! Det bliver helt sikkert ikke det sidste par, jeg syer! De er simpelthen så fine :) De er syet i en rest mørkeblå interlock fra Stof 2000. Hvis man ligesom mig er bange for strækstoffer, så vil jeg anbefale at sy dem i babyfløjl. KH K:)




fredag den 4. januar 2013

* * *

Midt i julefreden juletravlheden og med syge børn, har jeg jo helt glemt at prale med, at lille Theo nu kan gå :) Det er simpelthen noget af det sødeste, når de små blenumser vakler rundt på de små comwboyben, synes jeg! Egentlig har Theo taget tilløb til at gå læææænge! De første skridt tog han allerede på sin 1 års fødselsdag, men det var altså først i juledagene, at han endelig begav sig ud på egen hånd og gav slip fra mors og fars hånd. Derfor har jeg fundet et par små fine begyndersko til ham på udsalg hos Lady Marmalade


Silke er sendt i børnehave i dag, mens Theo ikke helt er på toppen! Han har sovet enormt dårligt igen i nat, og her til morgen havde han så meget snotskorpe rundt om og i næsen, at han nærmest ikke kunne trække vejret gennem næsen(!) Stakkels barn.

Jeg trækker en vinder af min giveaway i aften og annoncerer vinderen på bloggen i morgen! God weekend til jer alle :) KH K 

mandag den 17. december 2012

Se lige ... (+ opskrift på dessertkage)

...hvad min svigermor havde med i går, da de kom på besøg! Den lækreste kage! Mums - den var god :) 

Opskrift på Dessertkage med æbler og nødder! 

Æblemos
6-7 syrlige æbler
ca. 1 dl. vand
ca. 75 gram sukker

Kagebund til forbagning
150 gram mel
150 gram smør
3. spsk. sukker
3/4 dl. kærnemælk

Nøddedej
2 æg
100 gram sukker
100 gram nøddekerner
4 spsk. mel
1/2 tsk. bagepulver

Pynt og tilbehør
Ca. 3/4 plade overtrækschokolade 
hakkede nøddekerner 
Piskefløde el. creme fraiche til servering 

Skræl, udkern og snit æblerne til æblemos. Kog dem til mos med vandet, tilsæt sukker og kog mosen endnu nogle minutter til den er stiv.
Til kagebunden smuldres smørret i melet. Tilsæt sukker og kold kærnemælk og saml dejen med let hånd. Lad den hvile ca 1/2 time et køligt sted. Rul dejen ud på et melet bord til en rund plade. Beklæd en springform på ca. 22 cm. i diameter med dejen, så den går næsten hele vejen op ad de lodrette kanter. Tryk en strimmel sølvfolie godt ind mod dejkanten så den bliver på plads under bagning. Prik dejen i bunden med en gaffel. Sæt kagenbunden i ovnen lidt under midten og bag den ved 200 grader i 15-20 minutter. Tag kagen ud og fjern folien. Til nøddedejen piskes æg og sukker til tykt skum. Mal eller finhak nøddekernerne, bland dem godt med mel og bagepulver og vend med lette tag blandingen i æggemassen. Fyld æblemosen (gerne lun) i den forbagte kagebund, fyld nøddekerne ovenpå og færdigbag kagen ved 200-210 grader i ca 20 min. Løsen kanten på formen, når kagen er afkølet lidt - og fjern formens bund. Bræk chokolade itu og lad den smelte ovenpå den varme kage og drys med hakkede nøddekerner.



Og så lidt billedespam af min dygtige dreng ... :) Som kan sætte alle ringene på sin lille Brio-klovn! KH K og god mandag! 

fredag den 30. november 2012

Theos julegaveønsker

Her kommer et lille udpluk af Theos ønsker! Det er svært at finde på til nummer 2, synes jeg! Meget har vi allerede i forvejen, og så har han jo næsten lige haft fødselsdag. Til hans fødselsdag fik han bl.a. en grøn skraldebil fra Green Toys, og jeg synes, den er så fin, at jeg også ønsker mig den røde brandbil til ham fra samme mærke. Den er ludelukket lavet i genbrugsmaterialer, og så er den fin og funktionel også. Så haps til den :) String Pocket reolen synes jeg er flot, og jeg tror snart, at det er på tide, at jeg indretter et fint børneværelse. Jeg har haft lidt svært ved at komme i gang, fordi jeg hele tiden har troet, at vi har været på trapperne til at flytte! Men 3 år efter, bor vi stadig i samme lejlighed ... Så .... Nu skal det være, og String Pocket reolen vil være fin på børnenes værelse. 

fredag den 16. november 2012

Karen Noe hue

Da min mor havde kjolen med til Silke, havde hun også en lille Karen Noe hue med til Theo! Min model var mildest talt umulig at arbejde med, da jeg skulle tage billeder :-) Her er et par af de bedste billeder ud af ca 50 (!) God weekend til jer alle :) KH K





PS: Karen Noe har i øvrigt også et par gratis opskrifter. Blandt andet på en djævlehue. 

torsdag den 15. november 2012

Mit nu i hverdagsbilleder

Silke og jeg har lavet perlekæder. Det er dejligt med morgener som denne, hvor der er tid til at tage sig ekstra god tid, og hvor man kan gå rundt i nattøjet :) 



Mens Silke legede med perler, lavede jeg lynhurtigt et elastik med filtkugler som set hos Nina. Både filtkugler og perler er fra Søstrene Grene. Jeg kan også anbefale træperlerne fra Tiger. De er især gode til de lidt yngre, fordi perlerne er store og lette at putte på en snor. 




Når far ikke er hjemme ...  Prøver jeg at gøre det let for mig selv :) Færdigkøbte fiskefrikadeller! Og porretærte! 




Når far ikke er hjemme bliver der grædt... 




Vi tæller ned til lørdag, hvor Silke skal aflevere sin sut! To dage tilbage ... 


Theo vil selv! I lang tid har det ikke været muligt for os at fodre ham med ske. Hvis jeg prøvede, kneb han bare læberne sammen og nægtede at spise. Så jeg måtte opgive, og drengen fik sin vilje ... Nu vil han også selv drikke! Og han bliver så stolt, når han har taget en slurk :) Den nye Sebra-kop er taget i brug! Husk - I kan stadig nå at være med i min giveaway. Og for god ordens skyld, vil jeg lige nævne, at alle kan være med :) 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It