Viser indlæg med etiketten cardigan. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten cardigan. Vis alle indlæg

torsdag den 17. januar 2013

PIP!

Et lille pip herfra! :-)

 #1 Mere hjemmestrik fra min mor. Hun strikkede denne fine cardigan til Silke i sin tid, men fordi halsen blev lige lovlig løs, fik jeg aldrig rigtig glæde af den. Men en petroleums-blå cardigan kan heldigvis genbruges til Theo, som kommer til at passe den perfekt til foråret. Og hvis jeg trækker en elastik igennem halsen - mon ikke den så vil få et strammere fit? 
#2 Det prikkede er næsten blevet til en nederdel til Silke. Jeg håber den bliver færdig i weekenden.
#3 I går fik vi pandekager med kødfyld til aften! Derfor kunne jeg rulle to med solbærmarmelade, som jeg spiste som en eftermiddagssnack i køkkenet i dag efter arbejde. Og så slem er jeg, at jeg spiste dem, mens mine børn ikke så det! :-) De får simplethen alt for mange snacks i løbet af en eftermiddag! Rosiner, frugt, bananmadder ... Jeg er virkelig slem til at stoppe alt muligt (rimeligt sundt) i munden på dem for at få lidt ro! Før jeg fik børn troede jeg, at mine børn ALDRIG ville få lov at spise sukker til morgenmad. At de først ville smage slik, når de blev skolebørn. At de ville spise alt, hvad der blev serveret! IN MY DREAMS! Der er sikkert nogle super moms derude, som kan overholde den standard, men ikke mig! :-) Hvis jeg skal overleve mit liv med to små børn, er jeg nødt til at give efter for eftermiddagssnacks, kanelsukker på havregrøden, fredagsslik og se gennem fingrene med, at mine børn er møg-kræsne og ofte får serveret rugbrødsmadder til aftensmad(!) Endnu engang må jeg konstatere, at man bare ikke ved bedre, før man får børn :-) Pyt! Jeg lever fint med, at det er, som det er, og at mine forestillinger ikke helt lever op til virkeligheden! Men jeg forsøger nu alligevel at skrue lidt ned for snackeriet om eftermiddagen, og derfor var jeg jo tvunget til at smugspise min pandekage-snack et hemmeligt sted :) Når nu ikke børnene skulle have noget! Èt sted står jeg dog stadig fast! INGEN sodavand før de bliver 18 :-) Slut prut! 
#4 Jeg må erkende, at min vest ikke strikker sig selv ... Jeg synes falsk patent er kedeligt at strikke! 
#5 Laks, ovenkartofler og feltsalt fra forleden. Mine børn fik selvfølgelig rugbrød! What else :-) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It