Viser indlæg med etiketten drengetøj. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten drengetøj. Vis alle indlæg

onsdag den 12. juni 2013

Den brede sømandsstribe

Jeg kunne ikke stå for den brede stribe heller, så jeg fortsætter med striber... Og jeg opdagede efterfølgende, at de rent faktisk minder meget om disse
Bukserne er lavet i str. 2 år, så i øjeblikket er de lidt for store til Theo, men da stoffet er lidt kraftigere i kvaliteten, synes jeg gerne, at de også må passe ham hen på sensommeren også. Faktisk tænkte jeg, da bukserne var færdige, at jeg ville sætte elastik i benene, fordi jeg synes oplægget blev lidt for nørdet ... Nu hvor jeg ser bukserne fra Bobo Choses, synes jeg også, at det ville være pænere med elastik i benene, så det tror jeg, at jeg tilføjer. KH K  




søndag den 9. juni 2013

Grønne bolchestriber

... flere striber! Denne gang grønne bolchestriber i den helt rigtige tynde bomuldskvalitet. Perfekt til sommervejret. KH K :) 

PS: More stibes stripes to come ... 

tirsdag den 4. juni 2013

Mælkedrengestriber

Theo har fået nye bukser. I mælkedrengestriber som jeg E L S K E R. Men måske tog min kærlighed for striber lidt overhånd denne gang ... Jeg har i hvert fald indkøbt stof til fem par bukser til Theo. Alle i striber! ... Nu skal jeg bare finde tiden til at sy dem.

Første par er syet efter Minikreas posebukser, men jeg har taget noget af vidden i benene, så de ikke poser så meget som Minikreas model. Her kommer modellen iført mælkedrengestriber og kortærmet body fra Cosilana.


søndag den 24. marts 2013

Karrygule Chris

Jeg har syet et par karrygule Chris sweatpants til Theo. Han havde dem på forrige weekend til farens fødselsdag stylet med hans juleskjorte fra Cos. Har jeg fortalt, at han er begyndt at sige nogle få ord? Det lyder simpelthen så sødt :) Silke sagde allerede sit første ord, da hun var 11 måneder og blev iøvrigt ret hurtig rigtig god til at tale. Da hun var to år kunne man føre en hel samtale med hende. Theo har været lidt bagefter, men nu er der endelig begyndt at ske lidt. Jeg synes, det er så sødt, når de begynder at få et sprog. Udover tre dyrelyde: hesten, elefanten og bjørnen kan han nu også sige hej, bold og ong (= ballon). Det skal man nok være forældre for at vide, at det er det, det betyder. MEN vigtigst af alt er, at han også har lært at sige mor! :-) Silke kunne sige far længe før, hun kunne sige mor, så jeg er stolt! Det  manglede det også bare, efter at JEG har båret ham i maven i 9 måneder, født ham og gået hjemme på barsel med ham ... :) Ik? Det er simpelthen så sødt, når han går rundt og kalder på mig. "Oar..." "Oar..." :) Det går lige i moar-hjertet. Suk ... :)

Det karrygule velourstof er forresten fra Stof og Stil, og jeg har noget lignende stof til Silke liggende - bare lyserødt. Det er lang tid siden, at jeg har syet til hende, for hun har sin egen mening om, hvad hun vil have på, og jeg kan tælle op til flere kjoler og nederdele i hendes skab, som jeg har syet, og som hun nægter at bruge... Måske kan den lyserøde farve overbevise hende. Jeg har spurgt hende, om hun vil have et par bukser ligesom Theos, og det siger hun "ja" til ... men ... det er nu ikke ensbetydende med, at hun så rent faktisk vil bruge dem. Jeg overvejer også at sy en kjole i stedet! Jeg tror det er et mere sikkert valg! God søndag til jer. KH K:)








torsdag den 25. oktober 2012

Bare en lille blå buks

Jeg har syet bukser til Theo. Bare et par nemt syet posebukser ligesom disse! Denne gang har jeg lavet store lommer foran, som jeg tror vil se fint ud, når han måske inden længe begynder at gå? Han har ikke taget de først skridt selv endnu - slet ikke! Men han øver sig så meget med gåvognen og med os i hånden! Tilbage til bukserne ... Egentlig ledte jeg efter noget helt andet blåt stof. Men jeg ved bare først præcis, hvad det er jeg leder efter, når jeg ser det! Kender I det? :) Og det var altså ikke det her stof! Det fandt jeg hurtigt ud af ... Og jeg overvejede også bare at lade det ligge i stofbunken og gå på jagt efter det helt rigtige! På den anden side, så kunne Theo godt bruge nye bukser, og nu når stoffet var købt! Bukserne er lette at sy - selv for en nybegynder. Lommerne har jeg selv kreeret, men jeg fandt også et link til en PDF fil med optegnede lommer + en DIY til at sy dem på bukserne. Klik her ... Forresten endte jeg i processen med at synes rigtig godt om blå og karrygul! Så de nye busker skal styles med den karrygule body fra Gro! Iøvrigt et anbefalelsesværdigt mærke:) KH K


 

torsdag den 13. september 2012

Strikkekrise ...

Har strikket en lille vest til Theo. MEN, da jeg må pille lidt op i sidesømmen som jeg er ved at sy sammen, så sker der det, at jeg åbenbart får fat i en maske og bum, bum, bum ..... Så har jeg pludselig pillet noget af vesten op! Hvor surt er det ikke? Kan jeg mon redde det? Eller skal jeg pille op og strikke forfra? 



mandag den 23. juli 2012

Tern in action

Jeg ville egentlig vise jer de ternede bukser, jeg har lavet til Theo, in action - de kommer så her. Og vi er meget glade for dem ;) Udover nye busker har han også fået nye tænder - hele to stk. Fint ik :-) Den stribede body er fra Petit Bateau. Den er vi også glad for. 

KH K



torsdag den 5. juli 2012

Tern til Theo

Så er der tern til Theo. Jeg har syet bukser til Theo. Faktisk er det det første, jeg syr til ham. Det er lidt svære med drengebørn, synes jeg. Da Silke var baby syede jeg et væld af pludderbusker som disse, buksedragter, tunikaer og små fine bluser. Nu er det så endelig blevet Theos tur til at få sine første hjemmesyede bukser lavet af moar! Egentlig tænker jeg, at stoffet her ville være helt perfekt til et par shorts til en lille dreng på 2 år! Sådan et par, der går lige under knæet. Det kan jeg lige se for mig :-) Men det må vente til næste sommer, hvor lille Theo er blevet større og oppe at gå. Så kan jeg måske bare klippe benene af disse busker? Buksemønsteret er fra minikrea, som jeg synes er et ret godt basismønster. Når bukserne er kommet i brug, må jeg se, om det næste par kræver nogle tilretninger. Stoffet er fra City Stoffer

KH K 




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It