Viser indlæg med etiketten familieliv. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten familieliv. Vis alle indlæg

onsdag den 7. august 2013

... Og så er jeg tilbage igen!

Godt så! Jeg er tilbage efter en lidt længere feriepause end tænkt! Vi har haft en dejlig sommerferie herhjemme i det skønne vejr, men vi har også været på Sardinien med hele Gustavs familie. Vi har slappet af, set gode venner, grillet og spist tonsvis af is. Vi har også brugt ferien på at kigge på hus! Og vi kigger stadig ... Vi har fejret Silkes 4-års fødselsdag og Theo det lille pus, er begyndt i vuggestue ... Det går godt, men han er enormt træt og meget pylret sidst på eftermiddagen ... 

Vi gav blandt andet Silke en cykel i fødselsdagsgave (som vi har fundet og sat i stand), og nu cykler hun allerede derudaf ... Det synes, jeg er ret sejt. På selve dagen var vi i biografen og se Peter Plys - bare far, mor og Silke, mens Theo var i vuggestue (...) Vi spiste kage med onkel C og tante A og til aften spiste vi hotdogs - minus pølsen for Silkes vedkommende! I søndags blev hun fejret af familie og venner. KH K :)  



lørdag den 6. juli 2013

Mors dreng!

Se lige hvor sød han er! :)

Vi er gået på ferie. Hele 3 ugers afslapning venter forude. Og en uges ferie på Sardinien! Ikke dårligt. I går aftes fejrede G og jeg ferien med en tur på Det gamle apotek i Jærgergårdsgade! Det kan varmt
anbefales.

KH K :)




lørdag den 29. juni 2013

Picnic i det grønne Mindeparken


Findes der noget bedre end picnic i det grønne med gode venner? Det synes jeg i hvert fald ikke, og forleden inviterede vi derfor vores gode venner og deres børn på picnic i Mindeparken i Århus. Det er virkelig en skøn park med udsigt over vandet, masser af plads til at brede picnictæpperne ud, boldspil og leg på legepladsen. Maden fik vi fra Il Mercationo i Mejlgade – efter min mening byens bedste italienske pizzeria og butik, hvorfra vi fik Antipasto Misti, som smager helt fantastisk lækkert og samtidig er en nem og picnicvenligløsning, hvis man ligesom mig ikke altid orker besværet og anstrengelserne i køkkenet! Køb dig til overskud og nærvær hedder det også hjemme hos os :)

Børnene fik serveret landgangsbrød! Husker I dem? Bidden der smager af makrel og nutella! Klamt og lækkert på samme tid J Hahahaaa! Mine børn skal da ikke snydes for en fantastisk 80’er klassiker og hvilken oplagt picnic-ret! Landgangsbrødet skal helt sikkert snart prøves af herhjemme igen.

Til kaffen havde jeg lavet muffins – det orkede jeg lige akkurat at bage selv.

Opskriften på muffins med hindbær og chokolade:
200 gram blødt smør
100 gram sukker
1/2–1 dl. sirup
3 æg
200 gram mel
50 gram grahamsmel
3 tsk. bagepulver
2 tsk .vaniljesukker
100 gram hakket hvid og mørk chokolade
1 dl. mælk
125 gram frosne hindbær

Pisk smør, sukker og sirup sammen i en skål. Pisk æggene i et ad gangen. Kom alle tørre ingredienser i. Rør chokoladestykker og mælk i dejen og vend forsigtigt hindbærrene i dejen. Fyld dejen i forme (ca. 15 stk.) og bag kagerne ved 20-25 minutter. Drys de afkølede muffins med flormelis. 

Picnicen er sponsoreret af Coca Cola og et led i en større sommerkampagne med picnic som tema. Se lige min nye Coca Cola retro cooler? Er den ikke fantastisk? KH K :)

PS: Find inspiration til din picnic lige her.

 


tirsdag den 14. maj 2013

Time flies ...

 ... Vi har været i sommerhus ved Vesterhavet i Kristi Himmelfartsferien. Vi har nydt kvalitetstid sammen, spist dejlig mad, leget, fået lækker rabarbercrumble og blevet blæst godt igennem. Pludselig synes jeg, Theo er blevet så stor! Han skriger på sin "MOAR" uafbrudt! Nuttet og lidt irriterende på samme tid :) Mest nuttet... Min lille baby! Tiden flyver og pludselig skal han have kørekort og flytte hjemmefra(!) Jeg må nyde, nyde, nyde mens tiden er der! Og så må jeg også se at få ham klippet igen! Sjovt nok vokser håret i takt med at tiden går! For god ordens skyld, må jeg hellere nævne, at det er  Gustavs lillebror, der har taget de første fem billeder i indlægget her. KH K :)


 

søndag den 5. maj 2013

* * *

Vi har haft en dejlig weekend i familiens tegn oven på forrige weekend, hvor børnene blev passet, så vi kunne tage til England. Vi har haft besøg af venner, der medbragte fine tulipaner fra egen have! Et lille husmodertip til alle I andre tulipanelskere (det er virkelig en af mine favoritblomster), så kan man efter sigende komme en teskefuld bagepulver i vasen for at hæmme væksten! Sammen med tulipanerne fik vi også vores egen peberplante! Mine fingre er ikke det fjerneste grønne(!), så vi må se, om den overhovedet når at få et liv herhjemme ... Vil du gro din egen plante, så er alt hvad der skal til at komme kerner fra en peberfrugt ned i en potte med jord - vand, vent og se hvad der sker :) KH K   





lørdag den 4. maj 2013

To do med børn - familietrip

I dag cyklede vi med børnene ud ad Brabrandstien til Natursamarbejdet - et  besøgslandbrug og havebrug med bondegårdsdyr. Naturen i området er skøn, og der er borde og bænke, hvor man kan nyde sin madpakke. Hvis man tager Brabrandstien derud, skal man stoppe ved udkigstårnet og følge barkflisstien. På vejen hjem stoppede vi for at fodre ænder. Silke er i den grad et lille bymenneske, og hun er ikke synderligt begejstret for dyr! Selv bananfluer er hun bange for! Theo derimod vil gerne kramme alle dyr, hvis bare han kunne få lov! Det er altså forklaringen på, hvorfor Silke stort set ikke er med på et eneste billede fra i dag! Hun holdt sig pænt i baggrunden. Theos jakke er forresten ny og tænkt som sommerjakke - og så er den vandtæt. Jeg har købt den i GAP i England. KH K :)


 Jeg kan slet ikke stå for små slidte skosnuder. Skoene er fra Pépé og købt hos Lady Marmalde
 Theo og hanen er næsten lige høje!
 Jeg kan virkelig ikke lide geder! Men et lille kid er da sødt .... :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It