Viser indlæg med etiketten hjemmebag. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten hjemmebag. Vis alle indlæg

tirsdag den 15. januar 2013

Opskrift på fødselsdagsboller

Hej derude (: Arbejdsdag nummer to er allerede længe forbi, og det går forrygende ... :) Her kommer en opskrift på helt igennem bløde, søde og usunde fødselsdagsboller! Normalt laver jeg dem kun, når mine børn fejrer fødselsdag, men i lørdags fik jeg en pludselig trang (!)   


Opskriften på ca. 12 boller kommer her:

6 spsk. lunken vand
50 g gær 
3. dl. mælk
50 g smeltet smør
ca. 7-8 dl. Ølandshvede 
1 tsk salt
3 spsk sukker
1 tsk kardemomme

Opløs gæren i vandet og tilføj de øvrige ingredienser. Husk! Tilsæt altid lidt af melet før sukker og salt, fordi det påvirker hævningen. Ælt dejen godt i minimum 5-10 minutter. Form bollerne og lad dem hæve i 25 min. Pensel med pisket æg og bag dem i 12 minutter på 225 grader.  


Jeg måtte beskære billederne ekstra godt, så I ikke kan se, hvor meget jeg roder, når jeg bager!!! Hvilket er afsindigt meget ... (: Underkend ikke god mel. Det betaler sig virkelig at anvende kvalitetsmel i sit bagværk! Ølandshvede kan bl.a. købes hos Irma.

KH K ;)

søndag den 23. december 2012

Vi juler, hygger og bager peberkager

Glædelig jul allesammen :) 
Jeg er tilbage på bloggen i januar igen. KH K :)

Svenske peberkager - find opskriften her


Gustav har fået et Great Coffee forklæde for at stå model for ejeren ... (!) Det er et super fedt forklæde i kraftigt denim med læderstrop og kanvasagtigt bindebånd! Meget mandigt og perfekt til Gustav, som for det meste står for madlavningen her hjemme! :) 

søndag den 29. juli 2012

Søndag i billeder


Silke øver sig i at tegne inden for stregerne. Jeg synes, det er meget godt klaret!
Farverne er gode! Køb dem her
Jeg har syet en kjole til Silke. Jeg tror, hun får den i fødselsdagsgave.

Grydebrød lavet på durum
Marmeladen blev god 

Barnevogn til Silke fundet på loppemarked

mandag den 2. juli 2012

Meyers Gulerodsbrud

I dag har jeg bagt gulerodsbrud efter Claus Meyers opskrift. Perfekte, svampede gulerodsbrud! Okay - de er ikke helt sunde, men virkelig gode :) 

KH K





søndag den 24. juni 2012

Lovely lørdag

I dag har vi sovet længe. Helt til kl. 7.15, fordi begge børn blev puttet lidt senere end normalt i går, efter at vi havde været til sommerfest i Silkes vuggestue og efterfølgende spiste burgere fra Fredes Flyvende Tallerken med Silkes vuggestue-veninde og hendes forældre.  

I morgen skal vi til barnedåb, så i dag har vi blandt andet shoppet en gave til dåbsbarnet. Udsalget er skudt i gang i det meste af byen, men jeg har desværre ikke haft tid til at gøre nogle gode kup til mig selv. Suk! I Magasin endte jeg med at blive halvstresset over, at jeg ikke orkede at være fremsynet nok til at købe efterårs-outfits til ungerne ... 

I eftermiddags lavede vi jordbærtærte og inviterede onkel Christian og tante Amalie på besøg. Jeg har lavet kagen mange gange, og selvom jeg denne gang ikke var helt tålmodig nok til at lade chokoladen tørre, og den derfor ikke blev helt perfekt, så smagte den godt alligevel :) 

Min mor har strikket en trøje til Silke.

God Sankt Hans aften til jer alle! 
KH K







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It