Viser indlæg med etiketten nytår. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten nytår. Vis alle indlæg

tirsdag den 1. januar 2013

Hej 1. januar 2013

Hele huset sover! Gustav var oppe kl. 6.15 i morges med Theo (!) Silke er syg, og Theo sover lur i barnevognen! Det giver mig lidt blog-ro til at ønske jer alle sammen et godt nytår :)
Vi havde en stille og rolig nytårsaften i går sammen med et hold gode venner! Helt stille og low key. Ligesom det passede os allerbedst! Eneste skår i glæden var, at Silke er syg med influenza. Vi overvejede at aflyse vores aften og blive hjemme, men i går virkede hun faktisk til at have fået det lidt bedre! Samtidig havde vores overboer advaret om nytårsfest og postet seddelen med "...der vil nok forekomme larm", så en stille og rolig aften hjemme på sofaen ville det nok alligevel ikke blive! Så vi drog til nytårs"fest", og det gik også ok. Lige indtil Silke begyndte at beklage sig over sine små øre! Stakkel. Hun græd, vendte og drejede sig og kunne slet ikke finde ro til at falde i søvn, selvom hun var dødtræt. Det endte med, at hun blev puttet på sofaen, mens vi andre spiste nytårsmiddagen. Engang imellem vågnede hun grædende op og tog sig til ørene! Kl. 24.00 vågnede hun igen, men havde det heldigvis bedre, så hun fik lov til at se fyrværkeri på fars arm fra stuevinduet, hvor himlen over Ry lyste op med fyrværkeri i glitrende farver. Så blev hun puttet i sengen og sov heldigvis uden, at vi mærkede mere til ømme øre! Hun er stadig sløj i dag, men jeg håber for hendes (og vores) skyld, at ørene ikke skal plage hende igen i aften!  

Gustav har taget en ekstra fridag i morgen, så vores hverdag begynder først den 3. januar. Lige nu er det ret skønt at tænke på :) Jeg begynder i mit nye job den 14. januar. Jeg glæder mig SÅ meget til at fortælle mere, når kontrakten er underskrevet! Forhåbentlig snart!



Som jeg skrev her, skulle vi have tiramisu til dessert! Var der andre, der hoppede med på den vogn? Der var i hvert fald udsolgt af ladyfingers i Føtex i Frederiks Allé ;) Heldigvis havde de dem i Guldsmedegade! Så desserten var redet! Tiramisuen kunne laves og billeder kunne komme på bloggen - som lovet!

HUSK min Nytårs-Giveaway - I kan stadig nå at være med! Måske har du ikke selv en pige på 2 år, der kan hoppe i kjolen, men det kan være, at du kender en der kan? 

Håber I nyder en stille og rolig 1. januar i 2013! Af hjertet tak til alle jer der læser med og giver jer tid til at kommentere på bloggen! Det betyder mere end I tror :) TAK! Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt år her på bloggen, og jeg håber meget, at I vil læse med! KH K :) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It