Viser indlæg med etiketten pigetøj. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten pigetøj. Vis alle indlæg

lørdag den 1. juni 2013

Sy en sommernederdel - DIY's

Jeg har syet en nederdel til Silke, som er favoritbeklædningsdelen hos hende for tiden. Også over kjoler. Stoffet har hun faktisk selv valgt - utroligt nok! Hvis det stod til mig, havde jeg syet en fin lille sommertop i stoffet til vores ferie til Italien ... Men nu er det jo ikke mig der bestemmer .. Eller ... Nårh jo, det er jo mig! :) Det er Silke bare ikke helt enig i! Det var hun heller ikke, da vi i dag stod nede i stofbutikken og hun faldt over noget stof med den skrækkeligste kat i verden - Hello Kitty! Jeg prøvede at bestmme, at DET skulle vi ikke have. Jeg hev flere ruller stof frem. Endda lyserødt. Men den lille dame veg ikke fra sin beslutning om, at det SKULLE være Hello Kitty. Og det hun ønsker sig i stoffet er et "par 4 års shorts."  

Nederdelen her er super nem og hurtig at sy efter principperne: klip et stykke stof i den ønskede bredde og længde. Læg nederdelen op og buk kanten om og træk en elastik igennem. Eller sæt en linning i livet i stedet som jeg har gjort. 

Hvis I gerne vil have en rigtig opskrift at tage afsæt i, findes der et stort udvalg af gratis mønstre på nettet. Jeg googlede "DIY pigenederdel" og fandt bl.a. frem til disse: Marapytta har En nem nederdel. Hos Groovy baby and mama fandt jeg hele to DIY's. Den ene en paperbag skirt og den anden en Easy peasy rectangle skirt. Laralil har denne model. Oliver + S viser et mønster på en Lazy Days skirt. Og Elegance and Elefants en Summer stripes skirt toturial

Det har været top umuligt at få taget billeder af Silke i nederdelen. I dag gik hun med til 5 sekunders photoshoot ... Og det blev ikke til de kønneste billeder i verden .. :) KH K 


fredag den 31. maj 2013

Sød sommertop til piger

Forleden da jeg surfede rundt på diverse sites, faldt jeg over en yndig sommertop. Jeg er helt sikker på, at jeg vil få svært ved at overtale Silke til at hoppe i den ... Jeg køber nok mønsteret alligevel til min store fortrydelse den dag, hun så nægter at tage tppen på, og jeg bliver sur over at have brugt min kostbare tid på at sy den .. :-) I kan finde mønsteret hos Elegance & Elephants, hvor der iøvrigt er mange andre fine mønstre både til piger og drenge. 


fredag den 19. april 2013

Fødselsdagskjole

I dag har Silke og jeg fejret lille Frida, som blev 2 år! Jeg havde syet en Camille-kjole, som hun fik i gave. Som de fleste af jer også skrev til mit forrige indlæg om Camille-kjolen, så er den ikke til at få nok af. Og sådan har jeg det bestemt også. Modellen er simpelthen så yndig og pasformen er virkelig god. Stoffet er en rest fra denne kjole. God weekend :) KH K


tirsdag den 9. april 2013

Ny kjole

Jeg var vist lige hurtig nok, da jeg i går skrev, at jeg var færdig med at have tøj i skabet, som Silke ikke fik brugt! Her kommer en kjole til samlingen .... Den fineste Marapytta-kjole med vinger! Desværre falder printet vist ikke i divaens smag! Men det viste jeg jo godt! Min strategi er at sy en matchende kjole til dukken! Vi får at se, hvordan det ender ... 
KH K :)



tirsdag den 22. januar 2013

Hindbærsnitte og hindbærfarvede prikker

Silke og jeg kørte forbi bageren i dag efter børnehave og købte en hindbærsnitte! Ups, altså ;) Og så har jeg syet en prikket nederdel til Silke! Den bliver god til sommer. Den stribede trøje er fra Milibe og et af mine få udsalgskøb. Jeg har også syet til mig selv. Utroligt nok! Hvad det er, får I at se på bloggen i morgen :-) KH K






fredag den 14. december 2012

Homemade kjole vs tyl fra Netto!

Jeg er ENDELIG blevet færdig med en kjole til Silke! Kender I det der med, at man har stof liggende så længe, at man når at blive træt af det, inden man overhovedet er gået i gang? Sådan havde jeg det med det her stof! Og mønsteret! Suk! Det nåede jeg bare at blive træt af 100 gange! Knaphulstolpen drillede, jeg læste mønsteret forkert, da jeg skulle sy belægningen på kjolen og ærmet passede ikke, da jeg skulle sy det på, så jeg måtte lave en lille rynketråd! Og nu vil Silke selvfølgelig ikke kendes ved kjolen og nægter at prøve den. 

Til gengæld elsker hun sit nye tylskørt fra Netto, som hun allerede har haft på tre gange i denne uge, og jeg begynder så småt at fortryde mit køb en smule ... Men siden sidste år, har jeg haft "sy tylskørt" på min to-do-liste, og jeg må bare erkende, at jeg ikke lige får det lavet foreløbigt, så da jeg så et i Netto til 69,- slog jeg til! Eller jeg mener, det var selvfølgelig Julemanden, der slog til, for Silke har nemlig fået det i sin "pus" af Julemanden :-) Det er normalt bare små overraskelser, der kommer i pussen, så skørtet her er i den dyre ende og en undtagelse! Men nu var det købt, og da jeg manglede én gave for at have 24, kunne skørtet jo ligeså godt tælle med.  

Tror I på Julemanden hjemme hos jer? Mine forældre gik all in på fortællingen. Jeg havde en pus :) - det hedder det nemlig i Sønderjylland, hvor jeg er fra - i vindueskarmen, som Julemanden lagde godter i, hver dag fra d. 10. december. Jeg husker også tydeligt, at min søster og jeg har sendt breve til Julemanden, vi har været på loftet efter gaver fra selveste Julemanden, mens det også er ham, der altid tænder lysene på vores Juletræ d. 24. december. 

Jeg tror, at Gustav og jeg vil fortælle historien i en lidt mere neddæmpet version - lidt a la "det-er-bare-noget-vi-leger". Sidste år havde jeg travlt med at fortælle, at Julemanden bare var for sjov! En far der havde taget Julemandsdragt på. Det var jeg nødt til, for Silke var skrækslagen hver gang, hun så ham. I morgen når hun ser, at Julemanden har lagt en gave med de perler, vi sammen har købt i Søstrene Grene, ved jeg også, at hun er klog nok til at lugte lunten ... Lidt i hvert fald! Og det synes jeg er fint! Hvis hun er med på, at det med Julemanden bare er noget vi leger :)  

Mønsteret er forresten fra bogen "Sy til piger" og den model, der hedder G - kjolen på forsiden. Da jeg skulle tage billeder, kom Theo lige og kramsede lidt :) 
   

torsdag den 1. november 2012

Med hjerter på!

Så er jeg færdig med kjolen til Silke! Den er syet efter model K i bogen "Sy til piger", og jeg er  blevet rigtig godt tilfreds med resultatet. Nu håber jeg bare, at hun passer den. Jeg forsøgte flere gange i går at få hende til at prøve den, men hun nægtede selvfølgelig! Så jeg er lidt usikker på, om den måske er for stor?





Jeg har lagt ærmerne op som i bogen, men jeg har ladet et lille hul stå åben til en elastik HVIS nu, at Silke kunne finde på at sige, at hun synes ærmerne slasker! For det har hun en tendens til at synes, hvis de er løse som disse. Vi får at se ...
Kjolen var nem at sy, men som jeg tit oplever, halter vejledningen lidt ... Jeg kan bedst lide, at tingene er skåret ud i pap, så man ikke er i tvivl om noget! :-) Og jeg synes altså ikke, at vejledningen her er helt tydelig. Fx står der et sted, at man skal fordele kjolestoffet jævnt i lag, inden man syr bærestykkerne på! Men det er måske ikke alle, der ved, at dette gøres nemmest ved at lave en rynketråd?
Jeg har i øvrigt syet kjolen uden kantebånd mellem bærestykke og kjole, som mønsteret ellers foreskrev. Jeg kan godt lide detaljer, men jeg kan allerbedst lide enkelthed! Til bindebåndet i ryggen har jeg brugt en tynd, brun lædersnor. Jeg håber at kunne vende tilbage med billeder af kjolen i brug! Men det er aldrig helt til at vide ... Hov, jeg mangler jo også en knap! Jeg tænker rød eller lilla .... !? 
KH K :)

torsdag den 4. oktober 2012

En ny ballon til Silke

Ny ballon-kjole til Silke syet efter samme mønster som denne. Mønsteret er fra denne bog, men hvis du vil, kan du finde et gratis mønster her og sy din egen ballonkjole. Stoffet er fra Stof og Stil. God weekend :) 
KH K





fredag den 21. september 2012

Kjole med krave

Jeg har syet en lille kjole med krave til Silke. Mønsteret er herfra. Jeg har lagt et par cm. til hist og pist, så den kunne passe en 3-årig! Jeg har lavet den med knap i ryggen - det kommer der i hvert fald - i stedet for lynlås, som der ellers står i syvejledningen. Stoffet er fra Stof og Stil. God weekend :) KH K  



tirsdag den 7. august 2012

Med flæse på

Jeg har aldrig fået vist bukserne her på bloggen, som jeg har syet til Silke efter et af Lines mange fantastiske mønstre. Der er flæse på numsen og lommer til små hemmeligheder. Stoffet er fra Stof 2000, og KUN fordi Silke er en kjole-pige valgte jeg stoffet i lilla nuancer frem for blå i håb om, at det kunne lokke hende i dem. Vi får at se .... :-) KH K





søndag den 29. juli 2012

Søndag i billeder


Silke øver sig i at tegne inden for stregerne. Jeg synes, det er meget godt klaret!
Farverne er gode! Køb dem her
Jeg har syet en kjole til Silke. Jeg tror, hun får den i fødselsdagsgave.

Grydebrød lavet på durum
Marmeladen blev god 

Barnevogn til Silke fundet på loppemarked

lørdag den 28. juli 2012

Tunika med fugle

Jeg har syet denne til Silke, men den er blevet lidt for lille. Derfor har vi givet den til en lille, sød veninde, der passer den bedre. Den er syet efter Lines Camilla-kjolemønster. Ja, jeg burde nok ha strøget den før fotoshoot .....(!) 



lørdag den 14. juli 2012

Polka dots

Vi er et smut hjemme og vaske tøj, før vi drager på ferie igen i morgen. Jeg vil lige vise et par billeder af en nederdel, jeg har syet til Silke før ferien. Stoffet er fra City Stoffer, og den er syet efter denne DIY. Easy peasy! Dog har jeg øget bredden på nederdelen, så jeg fik mere vidde i den. Håber I nyder sommeren! :) 



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It