Viser indlæg med etiketten syning. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten syning. Vis alle indlæg

lørdag den 13. juli 2013

Stribet sommerhat

I husker måske disse stribede bukser? Den anden aften, da Gustav spillede fodbold, syede jeg en sommerhat til Theo i en rest fra bukserne. Mønsteret er fra Elsebeth Gynthers "Børnetøj du selv kan sy", og mit første forsøg på en sommerhat. Og nu hvor jeg har fået hul på bylden, tænker jeg helt sikkert at sy flere. Et nemt og hurtigt lille syprojekt, synes jeg. Især når andre har udtænkt, hvordan man syer skyggen på. Tak for det ;) Jeg har i øvrigt brugt vlieseline, men tænker, om det overhovedet er nødvendigt? Jeg springer gerne over, hvor gærdet er lavest, som I måske kan fornemme .... KH K :)

PS: Theo var desværre ikke så begejstret for at lege model, så billederne er knap så gode ...


tirsdag den 9. juli 2013

Lynhurtig nederdel

Silke har fået en ny lille nederdel. Stoffet fandt jeg i Stof og Stil til ingen penge. Nederdelen syede jeg i går med Silke siddende på skødet - i hvert fald noget af tiden. Nemt og hurtigt lille projekt. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at sy en sommernederdel + DIYs - find indlægget her. KH K :)

fredag den 28. juni 2013

My new pants

Der er allerede gået en måned siden, at jeg syede disse bukser hos Line, da hun var i Århus, så det er da i den grad på tide, at vise bukserne frem. Jeg skal lige have justeret elastikken i maven, som er lidt for løs, men ellers er bukserne helt perfekte og et must have i min sommergarderobe. Nu skal jeg bare finde tid til at sy mange flere. Heriblandt et par i sorte. Mønsteret er Lines, men hvis andre drømmer om bukser magen til, ved jeg, at Onion har et lignende mønster på cigaretbukser. Bukserne er syet i Liberty, som jeg desværre ikke kender navnet på. KH K:)


søndag den 16. juni 2013

Nederdel + mit nye armbånd

Jeg har syet en nederdel til mig selv. Den var nem og ret hurtig at sy! Jeg pønser lidt på en DIY, hvis nogen kunne være fristet til at lave sin egen nederdel? Havde jeg været dus med mine lår (!) ... havde jeg lavet den lårkort ... Stoffet er en rest helt tilbage fra Silkes sorte skørt
I bryllupsgave fik jeg det fineste armbånd af Gustav, og selvom jeg stort set har haft det på hver dag siden, så er det først nu, at jeg har fået taget mig sammen til at få taget billeder til bloggen. Armbåndet er fra Helena Rohner, og jeg er så glad for det! Jeg er ellers ikke en armbåndspige, fordi jeg tidligere ikke har syntes, det har klædt min arm ... Den tanke er jeg heldigvis vokset fra. (Tænk, hvis jeg også en dag kunne komme til at elske mine lår! .... :-)) Derfor har jeg også i lang tid ønsket mig et armbånd, så I kan nok forstå, at jeg blev lykkelig, da jeg åbnede gaven med det smukkeste armbånd. Jeg ved ikke, om I kan se det på billederne - men armbåndet varierer i bredden, så det er smallere i den ene ende, hvilket jeg synes er en fin detalje! KH K:) 

onsdag den 12. juni 2013

Den brede sømandsstribe

Jeg kunne ikke stå for den brede stribe heller, så jeg fortsætter med striber... Og jeg opdagede efterfølgende, at de rent faktisk minder meget om disse
Bukserne er lavet i str. 2 år, så i øjeblikket er de lidt for store til Theo, men da stoffet er lidt kraftigere i kvaliteten, synes jeg gerne, at de også må passe ham hen på sensommeren også. Faktisk tænkte jeg, da bukserne var færdige, at jeg ville sætte elastik i benene, fordi jeg synes oplægget blev lidt for nørdet ... Nu hvor jeg ser bukserne fra Bobo Choses, synes jeg også, at det ville være pænere med elastik i benene, så det tror jeg, at jeg tilføjer. KH K  




tirsdag den 11. juni 2013

Min nye sommertop

Min nye top som jeg syede hos Line, da hun i forrige weekenden havde taget syskolen med til Århus. Jeg er ikke helt tilfreds med pasformen, men med nogle få justeringer, føler jeg mig ret sikker på, at jeg får et god basismønster. Og så skal der syes sommertoppe. Og sommerkjoler! :-)
Jeg ville gerne have syet den i Melly Liberty i farverne sort, turkis og pink, som desværre var udsolgt! Ærgerligt - især nu, hvor jeg opdager, at grøn måske ikke er min bedst klædelige farve ... Skidt pyt ... Mønsteret er fra Burda, og det er tøj til MIG! KH K:)



søndag den 9. juni 2013

Grønne bolchestriber

... flere striber! Denne gang grønne bolchestriber i den helt rigtige tynde bomuldskvalitet. Perfekt til sommervejret. KH K :) 

PS: More stibes stripes to come ... 

tirsdag den 4. juni 2013

Mælkedrengestriber

Theo har fået nye bukser. I mælkedrengestriber som jeg E L S K E R. Men måske tog min kærlighed for striber lidt overhånd denne gang ... Jeg har i hvert fald indkøbt stof til fem par bukser til Theo. Alle i striber! ... Nu skal jeg bare finde tiden til at sy dem.

Første par er syet efter Minikreas posebukser, men jeg har taget noget af vidden i benene, så de ikke poser så meget som Minikreas model. Her kommer modellen iført mælkedrengestriber og kortærmet body fra Cosilana.


lørdag den 1. juni 2013

Sy en sommernederdel - DIY's

Jeg har syet en nederdel til Silke, som er favoritbeklædningsdelen hos hende for tiden. Også over kjoler. Stoffet har hun faktisk selv valgt - utroligt nok! Hvis det stod til mig, havde jeg syet en fin lille sommertop i stoffet til vores ferie til Italien ... Men nu er det jo ikke mig der bestemmer .. Eller ... Nårh jo, det er jo mig! :) Det er Silke bare ikke helt enig i! Det var hun heller ikke, da vi i dag stod nede i stofbutikken og hun faldt over noget stof med den skrækkeligste kat i verden - Hello Kitty! Jeg prøvede at bestmme, at DET skulle vi ikke have. Jeg hev flere ruller stof frem. Endda lyserødt. Men den lille dame veg ikke fra sin beslutning om, at det SKULLE være Hello Kitty. Og det hun ønsker sig i stoffet er et "par 4 års shorts."  

Nederdelen her er super nem og hurtig at sy efter principperne: klip et stykke stof i den ønskede bredde og længde. Læg nederdelen op og buk kanten om og træk en elastik igennem. Eller sæt en linning i livet i stedet som jeg har gjort. 

Hvis I gerne vil have en rigtig opskrift at tage afsæt i, findes der et stort udvalg af gratis mønstre på nettet. Jeg googlede "DIY pigenederdel" og fandt bl.a. frem til disse: Marapytta har En nem nederdel. Hos Groovy baby and mama fandt jeg hele to DIY's. Den ene en paperbag skirt og den anden en Easy peasy rectangle skirt. Laralil har denne model. Oliver + S viser et mønster på en Lazy Days skirt. Og Elegance and Elefants en Summer stripes skirt toturial

Det har været top umuligt at få taget billeder af Silke i nederdelen. I dag gik hun med til 5 sekunders photoshoot ... Og det blev ikke til de kønneste billeder i verden .. :) KH K 


fredag den 31. maj 2013

Sød sommertop til piger

Forleden da jeg surfede rundt på diverse sites, faldt jeg over en yndig sommertop. Jeg er helt sikker på, at jeg vil få svært ved at overtale Silke til at hoppe i den ... Jeg køber nok mønsteret alligevel til min store fortrydelse den dag, hun så nægter at tage tppen på, og jeg bliver sur over at have brugt min kostbare tid på at sy den .. :-) I kan finde mønsteret hos Elegance & Elephants, hvor der iøvrigt er mange andre fine mønstre både til piger og drenge. 


onsdag den 24. april 2013

Adios DK! Hello London & Birmingham

I morgen flyver vi til London. Børnene bliver hjemme. Vi skal til bryllup i Birmingham på lørdag, og de sidste detaljer til festen er på plads. Jeg har quiltet en clutch i blå nuancer, så den passer til min bryllupskjole, og til neglene har jeg købt OPIs flotte lak. Først en mat lyserød (Theodora You) og ovenpå sølvglitter (Which Is Witch)! Jeg tror, det bliver ret hot ;) Og hvor bliver det fantastik at kunne hoppe i en fin kjole og ikke bekymre sig om, hvorvidt der kommer snot på. Eller at neglelakken bliver ridset, fordi jeg skal have et barn på armen, inden min neglelak har nået at tørre ... So long lortebleer og snotnæser, skrig og skrål, afbrudte samtaler og afbrudt nattesøvn, tidlige morgener og 17.30-dinner ... Hello kærestetid og fordybelse, sen aftensmad og god rødvin, skønne venner og romantisk bryllup .... Ihh, hvor jeg glæder mig :) Det blomstrede stof til clutchen er iøvrigt Liberty. Det prikkede stof, der er brugt som fór er fra City stoffer, og kunne fås både med blå prikker og med pink prikker eller striber. Jeg er ret vild med det prikkede og tænker, at Silke skal have en sommerhat i det prikkede. Men det ville også være flot som fór i en sommerjakke - både det prikkede og det stribede. Vi ses på den anden side af London! KH K :) 


fredag den 19. april 2013

Fødselsdagskjole

I dag har Silke og jeg fejret lille Frida, som blev 2 år! Jeg havde syet en Camille-kjole, som hun fik i gave. Som de fleste af jer også skrev til mit forrige indlæg om Camille-kjolen, så er den ikke til at få nok af. Og sådan har jeg det bestemt også. Modellen er simpelthen så yndig og pasformen er virkelig god. Stoffet er en rest fra denne kjole. God weekend :) KH K


tirsdag den 9. april 2013

Ny kjole

Jeg var vist lige hurtig nok, da jeg i går skrev, at jeg var færdig med at have tøj i skabet, som Silke ikke fik brugt! Her kommer en kjole til samlingen .... Den fineste Marapytta-kjole med vinger! Desværre falder printet vist ikke i divaens smag! Men det viste jeg jo godt! Min strategi er at sy en matchende kjole til dukken! Vi får at se, hvordan det ender ... 
KH K :)



søndag den 7. april 2013

Store bagedag (+ hjemmesyet forklæde)

Jeg har syet et lille forklæde til Silke af en rest stof herfra, så det var oplagt at bage medaljer med Dr. Oetkers nye bagestabil kagecreme, som vi har modtaget sammen med pynt og glasur. Vi tog medaljerne med på besøg hos venner, og gav børnene frit spil med dekoreringen. Det var et stort hit :-) 


 Det halter med stylingen ... Her ses et meget krøllet forklæde ... Tsk...

Opskriften på medaljer: 

(8 stk.)

Super lækre kager, som kan varieres i en uendelighed. Riv lidt appelsinskal i cremen og pynt med
chokoladeglasur, eller brug løs af sommerens skønne bær og frugter og tilsæt hindbærekstrakt til
glasuren for en skøn sommerversion. Sæt prikken over i’et med Dr. Oetkers meget fine pynt.

Ingredienser:
225 g hvedemel
100 g koldt smør i tern
50 g flormelis
1 æggeblomme str. M/L

Fyld:
2 dl letmælk
½ brev (50 g) Dr. Oetker Bagestabil KageCreme
3 dl piskefløde

Pynt:
200 g flormelis
2 spsk. kogende vand
Evt. Dr. Oetker Konditorfarve
1 dl piskefløde
8 friske hindbær eller jordbær
Dr. Oetker krymmel

Tilberedning:
Kom hvedemel i en skål og smuldr smørret heri, til konsistensen bliver som
rasp. Tilsæt flormelis og æggeblomme, og saml dejen hurtigt. Pak dejen ind i
husholdningsfilm og læg den i køleskabet i mindst 30 minutter.

Tænd ovnen på 180° C traditionel varme.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. 4 mm. Udstik 16 bunde (Ø 8
cm), og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag bundene i midten af ovnen i 10-12 minutter til de er gyldenbrune i kanten og
ovenpå.

Afkøl bundene på en bagerist.

Fyld: Hæld mælken i en skål. Med et piskeris piskes cremepulveret i mælken. Pisk
kagecremen 1 minut og stil den i køleskabet i 20 minutter.http://mitnu.blogspot.dk/2012/08/diy-dukkepusletaske.html
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It