Viser indlæg med etiketten trodsalder. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten trodsalder. Vis alle indlæg

onsdag den 28. november 2012

Måske verdens dårligste mor?

Ej, jeg ved godt, at jeg kører lidt i den samme rille for tiden... Men lille Silkes surhed fylder altså meget i mit nu i øjeblikket :) I går, da jeg hentede hende i børnehaven, ville hun - bare lige for en gangs skyld - ikke have sin flyverdragt på. HOLD nu op, hvor er jeg træt af HVER morgen og HVER eftermiddag at have den sammen diskussion med hende! Så i går sagde jeg: "Fint, så cykler du bare hjem i din kjole." Og det gjorde hun! Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med, at så snart vi kom udenfor og hun mærkede, hvor koldt det var, ja så ville hun straks hoppe i flyverdragten! Men nej! Det gjorde hun ikke! Inden vi cyklede afsted tilbød jeg én sidste gang, at hun kunne få flyverdragten på. Hun nægtede. Så jeg pakkede den i tasken, og så sad hun ellers i cykelsædet hele vejen hjem kun i en lille tynd kjole! Gisp altså! Hvilken mor gør sådan noget mod sit eget barn? Måske verdens dårligste mor, der snart har en syg lille pige med lang snotnæse? Eller en meget klog mor, der slipper for at tage flyverdragtdiskussionen resten af vinteren .... Jeg håber på den sidste :) 


I dag har jeg spist morgenmad på Lynfabrikken. Sagen er jo den - det har jeg vist ikke fået fortalt - at vi har valgt at få en ung pige til at passe Theo i stedet for at aflevere ham i vuggestue. Og nu hvor jeg ikke har et job, betyder det jo, at jeg er nødt til at flakke lidt rundt i byen, for Theo bliver jo passet derhjemme. En utrolig uholdbar løsning på sigt :) Men meget hyggeligt og meget usund som I kan se på billedet ...

Husk iøvrigt, at I stadig kan være med i min Giveaway fra Who Made Me! Jeg trækker en vinder på lørdag. Og der er stadig 10% at spare i deres webshop

God onsdag til jer alle:) KH K    

fredag den 23. november 2012

Fra dejlig baby-pige til trodsig skrigehals!

I dag har jeg brug for at se tilbage. I mit fotoalbum! Jeg har brug for at huske Silke som den dejlige baby, hun var. Sød, nem, mild, lækker, smilende, glad og udtryksfuld! Jeg var stormende forelsket i hende, da hun kom ud af maven og rystede vores verden! Og nyforelskelsen varede helt ufatteligt længe! Nu husker jeg det tydeligt ... Min søde Silke:) Jeg kan faktisk ikke forstå, hvad der er sket siden ... For som 3-årig er hun mest bare sur, hidsig og rasende. Og hun gør det så umådeligt svært for mig at være sød ved hende. Gisp!  .... Hvor slemt er det ikke? Her følger de dejlige minder .... Hvor jeg stadig var uvidende om, hvor meget, hun egentlig ville komme til at ryste min verden!  


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Share It